Explore the vast range of titles available.

Purpose The purpose of this paper is to explore the interplay of organizational humorous teasing and workplace bullying in hospital work life in order to investigate how workplace bullying can emerge from doctors and nurses experiences of what, at first, appears as “innocent” humorous interactions. Design/methodology/approach Based on an ethnographic field study among doctors and nurses at Rigshospitalet (University Hospital of Copenhagen, Denmark) field notes, transcriptions from two focus groups and six in-depth interviews were analyzed using a cross-sectional thematic analysis. Findings This study demonstrates how bullying may emerge out of a distinctive joking practice, in which doctors and nurses continually relate to one another with a pronounced degree of derogatory teasing. The all-encompassing and omnipresent teasing entails that the positions of perpetrator and target persistently change, thereby excluding the position of bystander. Doctors and nurses report that they experience the humiliating teasing as detrimental, although they feel continuously forced to participate because of the fear of otherwise being socially excluded. Consequently, a concept of “fluctuate bullying” is suggested wherein nurses and doctors feel trapped in a “double bind” position, being constrained to bully in order to avoid being bullied themselves. Originality/value The present study add to bullying research by exploring and demonstrating how workplace bullying can emerge from informal social power struggles embedded and performed within ubiquitous humorous teasing interactions.

Denne artikel undersøger en systematisk og allestedsnærværende humoristiskog drillende omgangsform blandt læger og sygeplejersker på Rigshospitalet,der defineres som mobning. Med afsæt i Michel Foucaults konceptualiseringeraf magt, modmagt og agonisme belyses, hvordan de humoristiskekrænkende drillerier emergerer i mødet mellem et lægefagligt ideal om ufejlbarlighedog en formel stram styring af arbejdet med det formål, at de ansattekan ventilere frustrationer over fejlbarlige ansatte og urimelige arbejdsvilkårpå ’forbudte’, anti-autoritære måder. Vi argumenterer således for, at mobningenkan forstås som ’funktionel’, fordi den regulerer et komplekst agonistisksamspil mellem den formelle styring af hospitalsarbejde samt en udbredt lægefagligsubjektivering, hvor fejl og inkompetence betragtes som illegitimt,tabuiseret og skamfuldt.

Denne artikel undersøger en systematisk og allestedsnæ rvæ rende humoristisk og drillende omgangsform blandt læ ger og sygeplejersker på Rigshospitalet, der defineres som mobning. Med afsæ t i Michel Foucaults konceptualiseringer af magt, modmagt og agonisme belyses, hvordan de humoristiske kræ nkende drillerier emergerer i mødet mellem et læ gefagligt ideal om ufejlbarlighed og en formel stram styring af arbejdet med det formål, at de ansatte kan ventilere frustrationer over fejlbarlige ansatte og urimelige arbejdsvilkår på 'forbudte', anti-autoritæ re måder. Vi argumenterer således for, at mobningen kan forstås som 'funktionel', fordi den regulerer et komplekst agonistisk samspil mellem den formelle styring af hospitalsarbejde samt en udbredt læ gefaglig subjektivering, hvor fejl og inkompetence betragtes som illegitimt, tabuiseret og skamfuldt.